Velkommen i vores online galleri.
Hos Galleri LUNDBY synes vi, at alle har krav på at have adgang til original og inspirerende billedkunst på væggen.
Prisen på vores billedkunst ligger på et niveau hvor de fleste kan være med, uden at skulle pantsætte indbo eller gå fra hus og hjem.
Vi synes at du skal købe kunst som du kan lide at se på og som vækker følelser og tanker i dit sind, i stedet for at købe kunst som du tror andre vil kunne lide og værdsætte mere end du gør det, eller som en fordelagtig investering. Hvis du ikke bliver begejstret for kunsten når du ser den første gang, så bliver du det sandsynligvis aldrig. Derimod skulle din glæde ved dit kunstkøb gerne vokse med tiden.
Vi synes at kunsten skal ses og opleves i sine kommende omgivelser, uanset om dette er i hjemmet eller på kontoret. Derfor har du hos os mulighed for at prøveophænge kunsten hjemme hos dig selv, inden du beslutter dig for at købe. Dette koster ikke noget.
Hos os kommunikerer og handler du direkte med kunstneren, uden forstyrrende eller fordyrende mellemled.
Vi hører gerne fra dig hvis du har kommentarer eller spørgsmål til vores galleri eller den udstillede kunst. Vi sætter stor pris på feedback fra vores besøgende, uanset om det er positivt eller negativt.
Vi håber at du vil nyde dit besøg på galleriet.
Galleri LUNDBY
Af Henrik Lundby.
Acrylmaling på bomuldslærred. Dims. (H) 120 x (B) 120 cm. TIL SALG.